Menu

Velkommen

image

Velkommen til Aarslev Boldklubs officielle hjemmeside

Årslev/Sdr. Nærå har et væld af frivillige foreninger og med dem, fritidstilbud til stort set alle uanset interesse eller alder.

Én af disse foreninger er Aarslev Boldklub. Vi er byens fodboldklub og er med over 400 medlemmer en af byens største foreninger. Som enstrenget forening tilbyder vi fodbold og overlader andre aktiviteter til byens andre foreninger. Vores tilholdssted er vores klubhus på Kirkevej 14a, hvor også vores udendørsanlæg og stadion ligger. Vi har 5 11-mandsbaner, hvoraf den ene er kunstgræs, og 5 5-mandsbaner. På disse baner tilbyder vi fodbold for alle piger, drenge, kvinder og mænd i alle aldre. Ud over vores udendørsanlæg benytter vi os også af Årslev Hallen. Aarslev Boldklub er en af de 5 foreninger der i fællesskab driver Årslev Hallen. Vi kan derfor tilbyde vores medlemmer faste træningstider inden døre hele vinteren.

I Aarslev Boldklub har vi en vision om, at der skal være plads til alle og skabes mulighed for udvikling for alle, uanset niveau og alder. Vi er en breddeklub med børne- og ungdomshold i stort set alle årgange fra U5 til U18 og på de fleste årgange har vi hold på flere niveauer. Vi har voksenhold for alle fra 18-75 år og vores 1. Hold både hos herrerne og hos damerne, spiller i Fyns bedste række, Albaniserien.

Vi tror på at motion er vigtigt for krop og sjæl, at holdsport er en af de mest personlighedsudviklende motionsformer der findes og at fodbold er den sjoveste holdsport. Hvis du er nysgerrig efter at se hvordan vi har det i Aarslev Boldklub, så skal du være så hjertelig velkommen - vi elsker nemlig nye medlemmer, jo flere jo bedre.

Du kan finde meget mere information om klubben ved at udforske hjemmesiden – god fornøjelse.

 

Sportslige hilsner

Lars Ejlskov
Bestyrelsesformand

Aarslev Boldklub
- Fodbold for alle -

Kontakt Klubhuset


Aarslev Boldklub
v/ Vivi Hein
Kirkevej 14A, 5792 Årslev
Tlf: +45 22 55 06 24
E-mail: klubhus@aarslevboldklub.dk


Spilledragt