Menu

Kunstgræsbane

image

Vil du booke tid på Aarslev Boldklubs kunstgræsbane
Kunstgræsbanen kan lejes af fodboldklubber, foreninger, skoler, firmaer og andre organiserede grupper.

Booking foregår altid online og betaling skal ligeledes foretages online med kreditkort i forbindelse med booking.

Første gang du skal booke banen, skal du oprette dig som 'NY BRUGER'. Når du er oprettet får du en mail med dit brugernavn og din adgangskode, som skal anvendes ved efterfølgende bookinger.

Klik på 'BOOK BANEN HER' øverst på siden for at komme til booking.

Hvis du ikke automatisk kommer ind på oversigten over kunstgræsbanen skal du under 'Vælg område' vælge 'Kunstgræsbane'.

Bookingsystemet er delt op i hverdage og weekender, da der til hverdag kan bookes på timebasis, mens der i weekenden kun kan bookes to-timers moduler.

Bookingsystemet kan også anvendes på din smartphone. Skriv fmk.halbooking.dk i internetbrowseren på din smartphone, så finder systemet selv ud af at du bruger en smartphone og viser skærmbilleder der er tilpasset smartphones. Billedet viser et af skærmbillederne fra bookingsystemet når det vises på en smartphone.
Hvad koster det at booke kunstgræsbanen
Bemærk, at priserne for leje af kunstgræsbanen angives inkl. moms, og at der vil blive opkrævet moms, da banen drives af en momsregistreret forening.

 

Priser
Uanset hvor du kommer fra, så koster det 700 kr. pr. time inkl. moms at leje kunstgræsbanen. Prisen er incl. evt. trænings - eller kamplys.
Prisen er også incl. brug af omklædningsrum.

 

Om Aarslev Boldklubs kunstgræsbane
Aarslev Boldklub har i 2012 anlagt en 3. generations kunstgræsbane. Banen er 68 x 105 m og kan anvendes som 11-mandsbane eller som to 7-mandsbaner.

På banen er der to 11-mandsmål og fire 7-mandsmål.

Der er lysanlæg som kan levere enten 125 eller 200 Lux. 200 Lux anvendes normalt kun i forbindelse med turneringskampe.

 

Regler omkring brug af banen:

- Fodboldstøvler skal børstes rene inden banen betrædes.

- Fodboldstøvler med skrueknopper må ikke anvendes på kunstgræsbanen.

- Målene må ikke slæbes hen over banen - de skal bæres.

- Målene skal sættes på plads efter hvert træningspas eller kamp.

- Der må ikke anvendes andre mål end de mål der allerede forefindes på kunstgræsbanen.

- Rygning på banen er strengt forbudt.

- Opvarmning på banen hører med til den lejede tid.

- Banen må kun benyttes i det tidsrum hvor den er booket, og overskridelse af tiden vil medføre, at der skal betales for den overskredne til regnet i hele timer.

- Øl og vand må ikke medbringes, men kan købes i Aarslev Boldklubs cafeteria.

BOOK BANEN HER!

Book kunstgræsbanen


Kontakt klubhuset


Aarslev Boldklub
v/ Vivi Hein
Kirkevej 14A, 5792 Årslev
Tlf: +45 22 55 06 24
E-mail: klubhus@aarslevboldklub.dk